Om Body SDS

En dybdegående behandlingsform

Body – SDS står Body Self Development System, og et unikt dansk behandlings- og træningssystem, som er udviklet igennem 4 generationer. Body SDS tager udgangspunkt i det hele menneske, hvor det fysiske, psykiske og mentale er uadskillelige elementer af det moderne menneske.

Behandlingen er en dybdegående behandlingsform, som forløser fysiske og følelsesmæssige spændinger. Ved hjælp af intensive og pulserende greb og teknikker, arbejder behandlingen på muskler, sener, led, lymfesystem, kredsløb og organer.

Ved samtidig at arbejde med åndedrættet, åbner behandlingen kroppen op til at den kan processere balance i vores nervesystem og selv afvikle fysiske og følelsesmæssige skavanker.

Body -SDS behandling kan anbefales ved følgende problematikker:

Angst, fordøjelse, stress, hovedpine, søvn, nakke/skuldre, ryg, sportsskader, knæ, hofter, forstuvninger og autoimmune sygdomme.

Kroppen er vores kompas

Skab kontakt til kroppen

Igennem vores liv og i det daglige, påvirkes vi som mennesker af indtryk og oplevelser, som undgåeligt forankrer sig i vores krop.

Kroppen er altid vores kompas, og vil afspejle vores følelsesmæssige tilstand. En krop med spændinger, skavanker og smerter begrænser vores fysiske, psykiske, og mentale udfoldelse.

Body SDS kan hjælpe dig til at skabe den nødvendige gennemstrømning og kontakt til kroppen. Behandlingerne kan hjælpe dig til at øge din fysiske og mentale styrke.

Efter behandlingen.

Kroppen arbejder videre

Efter behandlingen vil din krop selv arbejde videre for at skabe balance og udrense i muskler, led lymfesystem, organer og kredsløb.

Du kan opleve lethed, afspændthed, øget smidighed, fysisk og psykisk velvære, ro og kapacitet i dit åndedræt. Der kan forekomme ømhed og let hovedpine, da kroppen efter behandlingen udrenser affaldsstoffer.

Det er vigtigt at drikke godt med vand efter behandlingen, for at understøtte din udrensning.

Er du i tvivl så rådgiv dig altid hos din læge.

Behandlingen kan ikke erstatte konventionel behandling ved alvorlig eller malign sygdom, men kan virke støttende og lindrende. Rådgiv dig altid hos din læge før du booker en behandling, hvis du et i tvivl.